Der er mange fordele ved at leje et sommerhus. God plads, lækkerhed, eget køkken og frihed til at bo med store armbevægelser. Men der er også en del ulemper. Prisen er en af dem.
Så er det godt, at der er andre, billige alternativer. Her er en ide til, hvordan du kan bo, hvis du elsker sommerhuse, men synes det er lidt for dyrt.
Et billigt alternativ til at leje, som du kan prøve på din næste ferie
Boligbytte er et billigt alternativ til sommerhusudlejning, som alle har råd til. Tusindvis rejser allerede billigt med boligbytte verden over.
Ideen er enkel. Du bor billigt ved at bytte hus med en person i et andet land. I bor simpelthen i hinandens huse, mens I er på ferie. Du kan også leje en lejlighed med point, som du får for at have gæster boende hos dig.
Der er mange fordele ved at bytte bolig. Her er fem af de vigtigste grunde til, du skal prøve det:
Fem grunde til, du skal prøve boligbytte
Grund nr. 1: Det er billigt
Boligbytte er en af de billigste måder at rejse på. Med bolig byt siden HomeExchange kan du tilmelde dig gratis og bytte med det samme.
Du tjener GuestPoints på at have gæster boende i dit eget hus. Point, som du kan bruge på at bo i en andens hus senere.
Det er gratis at tilmelde dig HomeExchange. Men du kan også betale et årligt gebyr for at være medlem, som giver dig 500 ekstra GuestPoints. Lige meget, hvordan du vælger at bytte hus, er det billigere end at leje hus.
De penge, som du sparer, kan du i stedet bruge på oplevelser. Det er et godt alternativ, hvis du har brug for at spare penge og gerne vil have en billig ferie.
Grund nr. 2: Du kan bytte bolig, selvom du lejer
En rigtig fed funktionalitet ved boligbytte er, at du kan tjene point ved at have gæster boende i dit hus. Det betyder, at du senere kan bruge dine point på dine egne overnatninger.
Lejer du din lejlighed? Så tænker du måske, at du ikke kan leje din lejlighed ud, og at du derfor som lejer ikke kan få GuestPoints. Du tænker måske, at din udlejer ikke vil gå med til det, eller at du ikke kan risikere, at noget går i stykker.
Det er heldigvis ikke noget problem. Det er lovligt at bruge bolig byt, selvom du lejer. På en boligbytteside såsom HomeExchange formidles alt gennem sidens eksperter, så du altid kan få hjælp. Du kan også påkræve dine gæster at tilvælge ekstra forsikring, så du altid har ro i sindet.
Grund nr. 3: Du får en autentisk oplevelse med en byttebolig
Du vågner til lyden af fuglesang. Lyset falder ind gennem vinduet hen over de hvidvaskede vægge og minimalistiske skab. Der er en citrusagtig duft, som kommer fra det åbne vindue. Du føler dig fredfyldt, helt og aldeles udhvilet og afslappet. Ferien er lige startet, og du har hele dagen til dig selv. Du står op og går ud i køkkenet, hvor du kan se tegn på det liv, der normalt bliver levet her. Der er en espressokande på komfuret. En dobbeltdør fører ud til en balkon med et tæppe henslængt over en af stolene. På køleskabet er der billeder af en stor familie, der sidder om et middagsbord i spisestuen. Nede på gaden kan du høre en scooter suse forbi, og en mand råber på et fremmed sprog. Du sætter dig med en espresso ude på balkonen. Mærker solen på dine arme. En babystol i hjørnet og en tomatplante i en krukke siger noget om den familie, der normalt bor her. En kvinde kigger op på din balkon fra gaden og vinker til dig. Din nye nabo. Du vinker igen.
Ved at bytte hus får du en unik oplevelse, hvor du får en fornemmelse for, hvordan det ville vlre at bo i et fremmed land. Du får en smagsprøve på, hvordan din værtsfamilie normalt lever deres liv, hvordan det er bare at være til i deres kvarter.
Ved at bo i deres hus får du unik indblik i det lokale liv langt væk fra turisterne og klicheerne. Du får en helt anderledes ferie, som du vil huske mange år frem.
Grund nr. 4: Du kan finde en lejlighed i hundredvis af lande
Hvilken by ville du helst besøge, hvis du frit kunne vælge? Rom? New York? Eller hvad med en lille by på en spansk ferieø?
Ferielejligheder og sommerhusudlejning er ofte begrænsede i deres muligheder, især hvis du ikke vil betale for meget for dem.
Sommerhuse kan være nemme at leje i Danmark, hvis du kun er på udkig efter en strandferie. Men det er svært at leje et sommerhus tæt på byen. Ferielejligheder kan findes de fleste steder, men de er ofte dyre, og det kan være svært at gennemskue, hvad du får.
Bolig byt løser dette problem.
Du kan bytte dig til et hus i hundredvis af lande i hele verden. Du er ikke begrænset til dyre ferielejligheder eller til sommerhuse ved havet. Du kan vælge lige præcis den type bolig, der passer til dig i et område, som du er helt vild efter at besøge.
Grund nr. 5: Din ferie slutter ikke, når du kommer hjem
Med boligbytte får du ikke kun mulighed for at bo billigt fantastiske steder rundt om i verden.
Du kan også være vært for andre, der gerne vil besøge din by. Det giver dig en unik mulighed for at få kontakt med mennesker fra hele verden, selv efter du er rejst hjem fra din ferie.
Ved at leje din lejlighed ud, kan du hjælpe andre med at få en fantastisk oplevelse.
Det bedste alternativ til sommerhusudlejning
Der er mange fordele ved at leje et sommerhus. Det er billigere end at bo på hotel. Du har mere plads og privatliv. Du har eget køkken og luft og frihed.
Men der er også alternativer til sommerhusudlejning, der er værd at overveje. Gennem bytteboligsider såsom HomeExchange får du alle fordelene ved et sommerhus plus meget mere. Det er billigere, der er et kæmpe udvalg, og du får en helt ny kulturel oplevelse, som du ellers ville have været foruden.
Hvornår skal du prøve boligbytte?